Specialhytter til TELE Greenland

Ni specialhytter til TELE Greenland, Grønland

Ajcon A/S leverer ni komplette specialhytter til TELE Greenland på Grønlands vestkyst. Hytterne skal bruges til teknisk udstyr, herunder radiokædesystemer. Ajcon er valgt pga. sine dybe kompetencer inden for køl og frys. Sagen er lidt speciel, fordi de små hytter først skal samles, og senere skilles ad, for derefter at blive pakket ned inden afsendelse til Grønland. Det stiller særlige krav til projektstyring og planlægning. Dertil er hytterne af en lidt særlig type, idet de er bjørnesikrede og bygges, så de kan modstå ekstreme klimatiske belastninger.

Det er ikke første gang, Ajcon leverer denne type byggeri – igennem de seneste 30 år er i alt 150 specialsikrede hytter leveret Grønland.

Indbyggerne i Grønland er som bekendt spredt ud over tusinder af kilometer og meget store afstande, og TELE Greenland A/S servicerer dem med postvirksomhed, telekommunikation og IT. Koncernen TELE Greenland A/S står Bag TELE-POST, som er ejet af Grønlands Selvstyre.

Tilbage til oversigten
Print Friendly, PDF & Email

Byggefakta

Kunde: 
TELE Greenland
Byggeår: 
2017
By: 
Vestkysten, Grønland

Har du brug for rådgivning?

Kontakt Christian Wihrs

4030 7069

Skriv til Christian

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her