Ny tilbygning til Chr. Hansen A/S

22-06-2016

I Avedøre Holme opfører Ajcon A/S en 3.500 kvadratmeter stor tilbygning til Chr. Hansens eksisterende lager.

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansens eksisterende frostlager i Avedøre Holme udvides nu med endnu et frostlager, et teknikrum og lokaler til håndtering af varer. Der er tale om i alt 3.500 kvadratmeter byggeri.

Ajcon har før bygget for Chr. Hansen og har solid erfaring med at bygge for medicinal- og fødevareindustrien, idet virksomheden er specialiseret indenfor byggeri af køle- og fryserum. Og specialister skal der til. For når Chr. Hansen skal have bygget frostlagre er der tale om lidt mere end almindelig frysere. Ingrediensvirksomhedens bakteriekulturer skal nemlig opbevares i frostlagre, der fryser ned til minus 55 grader.

Chr. Hansen fremstiller bakteriekulturer, og fabrikken i Avedøre Holme er en af verdens største bakteriekulturfabrikker, som leverer bakteriekulturer til bl.a. fødevarevirksomheder over hele verden.

Læs mere om byggeriet her!

 

Har du brug for rådgivning?

Kontakt

Christian Wihrs

Adm. Direktør

4030 7069

Skriv til Christian

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her