Ole Larsen Transport
Opførelse af nyt køle- og frostlager
For Ole Larsen Transport har vi opført et nyt køle- og frostlager i totalentreprise, som tilbygning til eksisterende bygninger. Ajcon Project - ajcon.dk/ajcon-project - har været projekterende rådgiver på opgaven og udførelse af køle- og frysefaciliteter er udført som egenproduktion med vore egne håndværkere.
Tilbygningen er opført i et område med særlige bundforhold og bygninger er funderet på pæle. I forbindelse med bygningsarbejderne har vi udvidet tilkørselsforhold, trailerplads m.v. med belægninger og bundopbygning for tung og gentagen trafik. Tilbygningen har et areal på 1.251 m2 og stod klar til indflytning i oktober 2019 som planlagt.
Ole Larsen Transport A/S er en solid og velkonsolideret virksomhed med mere end 37 års historie. Hovedkontoret er placeret i Brabrand ved Århus. Udover hovedkontoret har virksomheden topmoderne lagere og kølefaciliteter i tre andre strategisk placerede steder langs motorvejsnettet i Danmark.