Ajcon bygger nyt grønt køle-/frysehus for JN Spedition i Køge
JN Spedition går forrest i kampen for miljøet med udvidelsen af køle-/frysehus i Køge.
Ajcon har, af flere omgange, haft fornøjelsen af at være JN Speditions byggepartner: F.eks. da virksomheden i 2011 etablerede sig i Køge med et 50.000 kubikmeter stort temperaturreguleret højlager samt en større administrationsbygning.
Nu skal JN Spedition i gang med at fordoble sin køle- og frysekapacitet på lageret med de nyeste og grønneste teknologier inden for køle- og frysemaskiner. Den aktuelle udvidelse vil give plads til 11.000 ekstra pallepladser i frysehuset, og kølehuset får 500 ekstra pallepladser.
Vores opgave er at projektere og opføre de nye køle- og fryse-faciliteter, som vi har mange års erfaring og ekspertise inden for.
Projektleder Peter Kobæk ser frem til at påbegynde projektet primo november. Det forventes at stå færdigt medio 2020.