Ajcon bygger til på projektleder-holdet

05-03-2020

For nyligt kunne vi byde velkommen til vores nye projektleder Anders Peter Norsgaard. Anders er 32 år og blev færdig på konstruktøruddannelsen i Odense i 2011. I tiden efter uddannelsen var han ansat hos en mindre entreprenør. Senere skiftede han til 5E Byg i Odense, hvor han beskæftigede sig med totalentrepriser. Inden han kom til Ajcon, var han tre år hos Rambøll som specialiseret byggeleder inden for rådgiverbranchen. Han har bl.a. beskæftiget sig med DNV (det nye hospital vest) i Herning.

“Vi er glade for at kunne byde Anders velkommen hos Ajcon. At Anders både har erfaring med styring af egenproduktion, entrepriser og har siddet på rådgiversiden af store projekter, som supersygehuset i Herning, er en kæmpe force. Hans erfaring og brancheindsigt kommer os alle til gode, når Anders styrer Ajcons byggerier og egenproduktion,” siger administrerende direktør og medejer i Ajcon, Christian Wihrs.

“Det er en fornøjelse at være blevet en del af Ajcon. Det er en styrke at Ajcon fokuserer på udvalgte specialer og er eksperter i det. Når man samarbejder med specialister, der har unik viden om, hvordan man griber opgaven an, får man naturligvis også et resultat i særklasse,” siger Anders Peter Norsgaard.

 

Har du brug for rådgivning?

Kontakt

Christian Wihrs

Adm. Direktør

4030 7069

Skriv til Christian

Kontakt

Lars Bjørn Knudsen

Salgsdirektør

4012 2753

Skriv til Lars

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her