Ajcon ser frem til foråret og til at opføre et nyt frostlager for Hansens Flødeis
Alle, der har smagt is fra Hansens Flødeis ved, at det er et kvalitetsprodukt fremstillet af de bedste råvarer. Kvalitet går man bare ikke fejl af.
Sådan er det også med byggeri.
I 1989 byggede Ajcon for Hansens Flødeis, der dengang hed Fredensborg Is. Der er ikke tvivl, om at Ajcon, dengang leverede et kvalitetsbyggeri til en til meget tilfreds bygherre. For i dag, 32 år senere, bygger vi for Hansens Flødeis igen.
På samme måde som Hansens Flødeis, holder vi os, hos Ajcon, til det, vi er gode til. For vores vedkommende er det bl.a. byggerier til fødevarebranchen og etablering af frostlagre.
Vi er derfor stolte over at være totalentreprenør på det nye frostlager, som Hansens Flødeis skal opføre. Byggeriet begynder til april, og vores tegnestue er i gang med projekteringen, så vi kan stikke spaden i jorden, når vinteren er ovre, og det bliver sæson for at nyde solen og en god is.
Tak til Hansens Flødeis for opgaven – vi kommer gerne igen om 30 år!