Ajcons direktør fejrer 25-års jubilæum

10-12-2020

Fra nyuddannet til administrerende direktør og medejer

I 1995 stod Christian Wihrs som nyuddannet bygningskonstruktør med sit afgangsprojekt i hånden og var parat til at finde et job i entreprenørbranchen. Han slog op i telefonbogen og under “A” fandt han entreprenør- og ingeniørvirksomheden Ajcon.

Med anbefaling fra benzintanken

Nok var det tilfældigt, at det var Ajcon, der fangede Christian Wihrs opmærksomhed. Men han greb telefonen og ringede til Ajcons daværende direktør for at søge jobI vanlig Ajcon-stil blev den nye mand grundigt vurderet inden ansættelsen og indehaveren af benzintanken, hvor Christian Wihrs jobbede i sin fritid, havde kun godt at sige om Christian Wihrs. Siden dengang har Christian Wihrs været en fast del af Ajcon – først som projektleder, senere som projektchef med bl.a. ansvar for oplæringen af nye entrepriseledere og siden 2010 som administrerende direktør og medejer af Ajcon.

Opskriften på loyale medarbejdere

Christian Wihrs er ikke den eneste blandt Ajcons medarbejdere, der har mange års anciennitet i virksomheden. Ud over sit eget jubilæum glæder Christian Wihrs sig over at være del af et samlet 100 års-jubilæum i Ajcon, idet han også kan se frem til at lykønske tre medarbejdere, som har 30-, 25- og 20-års jubilæum i 2020.

“Vores medarbejdere yder en stor indsats. Men de skal også have overskud til deres privatliv. Alle har brug for at stemple ud. Jeg måler ikke medarbejderne på, hvem der bliver hængende på kontoret i længst tid. Jeg måler på, om vi har tilfredse bygherrer,” siger Christian Wihrs og fortsætter:

“Det gør en forskel, at vi har tillid til vores medarbejdere og at de har mandat til at træffe beslutninger. Det motiverer til at skabe gode processer og resultater – samtidig med at vores bygherrer oplever os som fleksible – både på tegnestuen, i vores egenproduktion og helt ud i montør-bilerne. Det gør mig tryg at vide, at medarbejderne investerer sig selv og deres kompetencer i hvert byggeri.”

Erfaringen kommer bygherren til gode

De seneste 25 år har byggebranchen forandret sig meget. Digitaliseringen, nye reglementer og de skærpede krav til dokumentation har i høj grad påvirket arbejdsgangene:

“Vi følger med tiden. Nok er vi mange, som har været en del af Ajcon i mange år – men vi er gode til at hente viden og inspiration udefra. Og når vi ansætter nye medarbejdere, er vi åbne for deres input,” siger Christian Wihrs og understreger:

“Vores erfaring giver os forudsætningen for, at vi kan forme projekterne og sikre, at de er funktionelle og individuelt tilpasset de enkelte kunders forventninger. Vi udfordrer, sparrer og rådgiver vores kunder, så de oplever involvering og samarbejde, der optimerer deres idé eller konkrete projekt.”

Christian Wihrs er 51 år og ejer virksomheden sammen med Børge Madsen, der er 82 år og still going strong.

Så hvem ved – måske skal Christian Wihrs fejre 50-års jubilæum, inden han når pensionsalderen?

 

Har du brug for rådgivning?

Kontakt

Christian Wihrs

Adm. Direktør

4030 7069

Skriv til Christian

Kontakt

Lars Bjørn Knudsen

Salgsdirektør

4012 2753

Skriv til Lars

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her