Egenproduktion sikrer kvaliteten på Ajcons byggeprojekter

27-06-2019

I tilknytning til Ajcons hovedkontor i Vejle ligger vores værksted, hvor vi løser alle specialopgaver til vores projekter rundt om i landet.

 

Egenproduktion effektiviserer vores byggeprojekter

Ajcons værksted er bemandet af et team på to medarbejdere, der udfører opgaver inden for fremstilling af specialemner, som indgår i vores byggeprojekter.

Værkstedet er involveret i stort set alle igangværende projekter, både de store og de mindre. Nogle af værkstedets opgaver er planlagt langt frem i tiden, mens andre opstår med dags varsel. Derfor er det en stor styrke at have en egenproduktion, der straks kan træde til og producere de nødvendige løsninger – også til de byggerier, der udføres om aften og weekend. Det betyder, at vi har en langt mere effektiv arbejdsgang, end hvis der skulle anvendes eksterne leverandører.

 

Specialtilpassede designs

Værkstedets speciale er at bukke profiler i tyndplade, der fungerer som montageprofiler og inddækninger ved facadelukning og beklædning i vores byggerier. Hvor mange entrepriser må nøjes med standardløsninger, kan vores team med flere forskellige maskiner til rådighed skabe uendeligt mange faconer på profilerne og således skabe den løsning, der er optimal til hver enkelt opgave.

 

Et tæt samarbejde

Værkstedsteamet arbejder tæt sammen med både vores tegnestue Ajcon Project og vores entrepriseledelse for at levere de bedste løsninger til Ajcons byggeprojekter. Når teamet modtager en tegning fra tegnestuen, bidrager de med deres specialviden om, hvad der kan lade sig gøre i praksis, og hvad der er smartest i det individuelle projekt.

 

Når detaljerne tæller

Teamet har stort kendskab til alle de små detaljer, man skal være opmærksom på – eksempelvis hvornår skæringer skal være skrå i stedet for vinkelrette – og det er yderst sjældent, at de står overfor en opgave, de ikke kan løse.

Med egenproduktion på vores værksted kan vi sikre kvaliteten og højne byggeriets finish på vores entrepriser.

 

Har du brug for rådgivning?

Kontakt Christian Wihrs

4030 7069

Skriv til Christian

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her