GLS-byggeriet i Nørresundby er i fuld gang

11-10-2018

Vores byggeri for GLS i Nørresundby skrider planmæssigt frem, og vi har netop taget hul på byggeprojektets anden fase.

Indtil nu har GLS kunnet køre gennem byggefeltet, men vi er nu så langt, at dette ikke længere kan lade sig gøre. GLS skal dog stadig kunne komme til, så et vigtigt skridt har været at få lagt belægning udenom byggefeltet, så bilerne fortsat kan passere i området.

Med belægningen anlagt er næste opgave at lægge turhallens gulv, hvorefter byggeriets betonelementer kan monteres.

Dette er dog ikke uden udfordringer. Normalt etableres betonelementerne nemlig inde fra midten af bygningen, men turhallens begrænsede højde forhindrer denne fremgangsmåde. I stedet laves en jordrampe uden for bygningen, hvorfra en kran kan hejse elementerne ind i bygningen.

Har du brug for rådgivning?

Kontakt Christian Wihrs

4030 7069

Skriv til Christian

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her