Humlum i nyt samarbejde med Ajcon

21-10-2020

Efter et succesfuldt samarbejde i 2017, hvor Ajcon stod for opførelsen af en tilbygning til Humlums eksisterende fabrik, har virksomheden nu behov for endnu en udvidelse. Også denne gang er der tale om en totalentreprise.

Humlum kender arbejdsgangen og kvaliteten i Ajcons arbejde, og derfor vidste de godt, hvem de skulle ringe til.

”Vi ved, at Ajcon forstår vores idéer og forstår at tage dem hele vejen fra en skitse til et færdigt byggeri, vi kan være glade for,” siger Stefan Harregaard, CEO hos Humlum.

Hos Ajcon har vi vores egen tegnestue, og det gør det muligt for os at være ved bygherrens side – hele vejen fra første ide til det komplette byggeri står færdigt. Både ved denne udvidelse og ved udvidelsen i 2017 har det været Ajcons egen tegnestue, der har stået for projektering og grundlag, der kan godkendes af diverse myndigheder og tilsyn.

”Dét, at vi har vores egen tegnestue, giver os en force til at gøre vores kunder glade. Vi kan være sikre på, at kunden får en optimal løsning, og vi kan eksekvere hurtigere, når vi selv står for tegning, godkendelse og planlægning,” siger Peter Kobæk, der både var projektleder og ansvarlig for Humlums tilbygning i 2017 og den nuværende.

1978 m2 til arbejde og 210 m2 til velfærdsfaciliteter

Denne gang munder samarbejdet ud i en 1978 m2 stor udvidelse af produktion, pakkeri, emballagelager, vaskerum, ind- og udlevering m.v. Ajcons store erfaring med blandt andet byggeri af kølerum og at imødekomme kundens specifikke behov har været i spil, så den færdige bygning har alt, hvad den skal have.

Det nye byggeri byder på kølelager og rampeområde med sluser og porttætning. I terræn bygger Ajcon dockingområde med støttemure, tankgård og belægninger. I forbindelse med produktionen opføres også 210 m2 velfærdsfaciliteter, som blandt andet består af kontorer, omklædning og depot.

Denne totalentreprise er udformet efter vores ”Fra idé til færdigt projekt”-koncept, hvilket betyder, at vi tager ejerskab for alle led i processen. Vi beskriver, projekterer, planlægger, bygger og indhenter myndighedstilladelser, inden vi overdrager nøglerne til det komplette byggeri, som kommer til at stå færdigt i sommeren 2021.

 

Har du brug for rådgivning?

Kontakt

Christian Wihrs

Adm. Direktør

4030 7069

Skriv til Christian

Kontakt

Lars Bjørn Knudsen

Salgsdirektør

4012 2753

Skriv til Lars

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her