Opførelse af nyt frysehus på Aarhus Havn

13-09-2018

For Lundsøe Køl & Frys skal Ajcon stå for opførelsen af et nyt frysehus på Aarhus Havn. Lundsøe Køl & Frys er en større virksomhed, som er specialiseret i håndtering og lagerføring af temperaturregulerede fødevarer for en lang række fødevareproducenter.

Byggeriet kommer til at foregå i to etaper, hvoraf første etape startes op i oktober i år, mens den anden forventes påbegyndt i 2022.

Første etape består i en totalentreprise på ca. 4.200 m2. Af dette areal kommer tre fjerdedele til at udgøre en større frostlagerafdeling, mens den sidste fjerdedel kommer til at udgøre et forrum med tilhørende ramper til vareudlevering.

Særligt for dette projekt er, at bygningen i kraft af dens beliggenhed på havnen, opføres på pæle i 24 meters dybde. Pælene, der produceres i Vejle, leveres i to dele for at muliggøre transporten til byggelokationen på Aarhus Havn.

Første etape af byggeriet forventes færdigt i sommeren 2019.

Har du brug for rådgivning?

Kontakt Christian Wihrs

4030 7069

Skriv til Christian

Har du brug for en specifik medarbejder?

Find den rette her