Jansson Gruppen A/S, Vejle
Jansson Gruppen, Vejle
Ajcon A/S har i totalentreprise forestået byggeriet af et nyt kontor for Jansson Gruppen i Vejle. Den fire etager høje bygning er udformet som et enkelt og markant bygningsanlæg, der er i samspil med de eksisterende rammer og de ydre omgivelser.
Jansson Gruppen har specialiseret sig indenfor moderne teknologi, herunder el-tekniske opgaver og sikringsopgaver. Tilbygningen til det eksisterende domicil i Vejle skal danne rammen om Jansson El. Med en attraktiv placering ud mod vejen fremstår bygningen som et visuelt landmærke.