Specialister i byggetekniske løsninger
Kompetencerne på vores tegnestue er noget ganske særligt. Vi indgår dog også gerne i samarbejde med andre arkitekter, rådgivere og ingeniører om fælles projekter. Ajcons tegnestue er sammensat af såvel bygningskonstruktører som ingeniører. Sammen udtænker og tegner de kundetilpassede løsninger, baseret på teknik, arkitektur, materialevalg og en sund økonomisk indsigt. De har alle mange års erfaring indenfor området.
Kombinationen af bygningskonstruktører og ingeniører gør vores tegnestue til stærke specialister i byggetekniske løsninger til fødevareindustrien, pharma industrien, transportsektoren og catering.
Vi anvender højtudviklede tegne- og beregningsprogrammer, der er med til at fremme samarbejdet imellem de implicerede teknikere. Dermed sikres en effektiv og hurtig proces.