Easyfood A/S Kolding
Udvidelse af produktion og pakkeri
Vi udfører i 2020 og 2021 totalentreprisen for Easyfood i Kolding, som bager mere end 200 forskellige convinience produkter på de nuværende 2 produktionslinjer.
Produktionsudvidelsen omfatter et areal på 3.000 m2 der består af ny produktions- og pakkelinie, kølet pakkerum, køle- og frostlagre samt vaskerum og teknikområde.Ud- og indleveringsområde forsynes med nye slusehuse, emballagelager og materielrum på i alt 871 m2. Easyfood's produktion holdes i gang under byggeriet af den nye produktionslinje, og vi etablerer i den forbindelse ny portadgang m.v.
Ydermere udføres nye faciliteter til velfærd og kontor samt containerbygning. Parkeringspladser udvides med 900 m2 og 1.800 m2 belægning for tung lastbiltrafik.
Ajcon Project, som er vores interne tegnestue, har stået for projektering og ansøgning om tilladelse hos de lokale myndigheder m.v.
Projektet indeholder alle Ajcon's kompetencer indenfor byggeri til fødevarebranchen, og vi er stolte over igen at være entreprenør på et projekt til Easyfood.